TOSCANA IL ROSA TO DI CASANOVA - 2021 La Spinetta

Il Rosato di Casanova - La Spinetta

Normalpris 148,75 kr
Udsalgspris 148,75 kr Normalpris 175,00 kr
inkl. moms
Et oplagt valg når køkkenet er i det lyse hjørne. Prøv den for eksempel sammen med enkle tilberedninger af lyst fjerkræ, fladfisk eller skaldyr omgivet af friske sprøde grøntsager.
  • Tilgængelighed:
    På lager
  • SKU:
    N/A



  • Land:
    Italien
  • Region:
    Toscana
  • Årgang:
    2021
  • Druer:
    Sangiovese
  • Alkohol:
    12.5%
  • Størrelse:
    75 cl
  • Dyrkningsmetode:
    Konventionel
Produktbeskrivelse

Smuk lys laksefarvet rosé skabt af mesteren Giorgio Rivetti og hans team i Toscana på lige dele Sangiovese og Prugnolo Gentile høstet på 20 sydvendte ha. i bakkerne mellem Pisa og Volterra, hvor vinstokkene efterhånden er blevet 20 år gamle.

Høsten er manuel og druerne afstilkes og sorteres, når de ankommer til vingården, og efter bare en times udblødning efter presningen forvandles mosten i løbet af 15 dage til vin i rustfrit stål uden tilsætning af fremmede gærstammer. Herefter følger 4 måneders modning Sur Lie ligeledes i stål frem mod aftapningen. Den malolaktiske gæring undertrykkes og vinen klares ved naturlig bundfældning.

En helt tør rosé med sarte delikate associationer til roser, saftige hvide ferkner, kaprifolium og granatæbler. Den behøver lidt luft i glasset inden den viser hele sin elegante kompleksitet og begejstrer med sin fine stenede mineralitet og friske syre.

Producent

La Spinetta

Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.

Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.

Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.

Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.

  • I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
  • I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
  • I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
  • I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
  • I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
  • I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
  •  2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.

I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.

La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…

Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.