Grüner Veltliner HG - Weingut Buchegger
- Land:
Østrig
- Region:
Niederosterreich
- Årgang:
2023
- Druer:
Grüner Veltliner
- Alkohol:
12.0%
- Størrelse:75 cl
- Dyrkningsmetode:Konventionel
Druerne er håndhøstede med en soignering af klaserne ude i marken. De er kørt de godt 10 km. op til vingården i Dross i store metalbaljer og her er der tale om et forsigtigt helklasepres hvorefter mosten får lov til at sætte sig i nogle timer inden den forvandles til vin ved lav temperatur i rustfrit stål uden nogen form for manipulation. Herefter følger 4 modning i tankene, inden vinen filtreres og tappes på flaske.
Herlig som aperitif, især i den varme tid, og en dejlig legekammerat i det salte køkken sammen med for eksempel fiske og skaldyrs retter fra det nye nordiske køkken.
Weingut Buchegger
Vi er i hjertet af Grüner Veltliner land. Et område langs Donau vest for Wien, hvor Walter Buchegger sammen med en række andre super seriøse producenter målrettet har arbejdet og er lykkedes med at bringe Østrigs nationaldrue tilbage på verdenskortet, og ind på vinkortet på førende restauranter i Europa og endnu længere væk.
Walter Buchegger, som var en årgang 1968, boede i Dross lidt uden for Krems hvor han i 2009 blev færdig med at opføre et nyt vineri sammen med sin kæreste og senere hustru Silke Mayr.
Walter startede med 9 ha. og en gammel kælder i Gedersdorf som faderen Leopold udleverede nøglerne til i 1994. Vinmarkerne, som siden voksede til 23 ha., ligger alle på Ried Holzgasse, Moosburgerin, Pfarrweingarten samt Tiefenthal, som traditionelt er blevet talt med blandt de bedste marker i Kremstal og nu rangeres som Erste Lagen i følge den “Lagenklassifizierung” som “Die Österreichischen Traditionsweingüter” offentliggjorde i 2010 og siden fik lovfæstet.
Walter Buchegger troede på, at vinene blev skabt i marken, og at det efterfølgende arbejde blot handlede om at formidle høsten uden at forvolde alt for megen skade. Og derfor foregik det meste på rustfrit stål hos Walter, som så det som sin fornemste kunst at begrænse pumpning, filtrering og naturligvis svovling til et minimum.
Sådan er det stadigvæk. Walter nåede at få et par år sammen med Michael Nastl, som nu, i et nært samarbejde med Silke Mayr, fører Kremstal’s ukronede konges livsværk videre med uforandret succes.