Copenhagen Sparkling Tea - Rød - Øko
- Land:
Danmark
- Alkohol:
5.0%
- Størrelse:75 cl
- Dyrkningsmetode:Økologisk
Kocembas forskellige nummererede Sparkling havde efterhånden fået mange venner, og derfor var det ærgerligt, da vores tidlige kollega Jacob Kocemba angiveligt efter uro på de indre linjer meddelte, at han måtte trække sig fra det projekt, der bar hans eget navn.
Heldigvis har han fundet sig nogle nye legekammerater og gennem det nyetablerede Copenhagen Sparkling Tea Company satser han nu hele butikken ikke bare på et comeback, men på at løfte sin leg med de stolte 1000-årige te-traditioner til nye højder.
Nu som før handler det om at kombineres mange forskellige typer af eksklusive teer for at ramme en velsmag ingen af dem alene kunne præstere. Lidt lige som når kældermesteren på vingård skaber en cuvée ved at blande frugten fra forskellige druesorter og parceller. Beherskede mængder af hvidvin og sukker tilsættes og endelig balanceres teen med friskpresset citronsaft inden den gennemgår en hemmelig forædlingsproces, der med subtile dybe smagsnuancer og kulsyre på toppen løfter drikken ud af teernes konventionelle univers.
Det er flot ramt og forøger anvendelsesmuligheder i det salte køkken betragteligt især hvis man er så heldig at være udstyret med et åbent og nysgerrigt sind. Nyd den ved 5 grader i et Champagneglas. Den klarer smukt sødmen i grillede jomfruhummer fra Læsø og den er også en dejligt match til et klassisk og bestemt ikke ny nordisk stykke smørrebrød med økologiske æg, friskpillede rejer, dild og hjemmerørt mayonnaise med citron.