Chablis Troëmes 1. CRU - Domaine Corinne et Jean Pierre Grossot
- Land:
Frankrig
- Region:
Bourgogne
- Distrikt:
Chablis
- Årgang:
2019
- Druer:
Chardonnay
- Alkohol:
13.0%
- Størrelse:75 cl
- Dyrkningsmetode:Økologisk
Jean-Pierre, Corinne og Eve Grossot har 14 ha. i den generiske Chablis-appellation, som bliver forvandlet til en vin, som år efter år fremhæves som en af de allerbedste af et enigt anmelderkorps. Det er derfor kun naturligt at forvente noget særligt fra familiens Premier Cru vine, og den gode historie er, at vinene indfrier alle fair forventninger, og så gør det jo heller ikke noget at de både er økologiske og nu dokumenteret veganske.
Næsten 4 ha. har familien med små parceller på Premier Cru markerne Vaucoupin, Mont de Milieu, les Fourneaux, Fourchaume og så 0,18 ha. på Côte de Troëmes som er den midterste sektion af Beauroy skråningerne mellem Beine og Poinchy, der så frostfølsomme at man i 1978 anlagde en kunstig sø hvorfra man kunne forstøve vand hen over vinstokkende, når forårsfrosten kommer snigende. Vinstokkene er sat i 1980 og står i en blanding af kalkstens mergel og små rullesten fra tiden før vandet trak sig tilbage til den lille bæk Ruisseau de Beine.
Høsten er manuel med en soignering af klaserne både i vinmarken og nede på vingården før alle stilke fjernes og druerne ryger i den vandrette pneumatisk presse hvor der kun presses til 60% for at undgå uønskede bitre elementer. Mosten får lov til at dekantere i op til et døgn forud for gæringen ved lav temperatur i rustfrit stål uden fremmede gærstammer. Der opereres med fuld malolaktisk forgæring og en modning sur Lie i tankene i 10 måneder frem mod en skånsom tangentiel (keramisk) filtrering og aftapningen på flaske i november 2020.
"2019 delivered only 37 hl/ha, it was 32 in 2017 too – and we can compare the freshness of those two vintages. The maturity is certainly there but not too much. It’s really the dryness that was principally to blame, and of course we have a large proportion of old vines – we had roughly 46 hl/ha in 2020.for 2020. We certainly had some cold and not a great flowering, but I still think it was the dryness that was the main reason. I still find a vintage that needs to take its time to find its place in terms of how it's tasting but we have a lovely tension which was a nice surprise." Jean-Pierre Grossot til Bill Nanson fra Burgundy Report ifm. smagning af vinene i januar 2021
Domaine Corinne et Jean Pierre Grossot
Corinne og Jean-Pierre Grossot og deres datter Eve, som kom hjem til gården i 2010, repræsenterer tredje og fjerde generation på Domaine Grossot, som de sidste 20 år har været en darling i La Revue du vin de France, og der er da også blandt anmelderne bred enighed om, at Grosset tilhører eliten i Chablis appellationen.
Vingården ligger lige udenfor landsbyen Fleys og nedenfor den berømte Premier Cru Vaucoupins, og her kultiverer familien en række små parceller med vinstokke i alderen fra 5-50 år. To tredjedele ligger i Chablis AOC og en tredjedel ligger på forskellige Premier Crus skråninger og tilsammen bliver det til 18 ha.
Jean-Pierre sigter udelukkende efter kvalitet og ambitionen er at eksponere de mineralske kvaliteter i den Kimmeridgian rige jordbund og skabe rige, rene, frugt fokuserede Chablis vine med livgivende syre. Druerne er håndhøstet og de presses forsigtigt i en vandret pneumatisk presse for at sikre optimal udvinding af smags- og aromastoffer, og mosten gærer efter dekantering ved lave temperaturer i rustfri ståltanke uden fremmede gærstammer. Alle vine gennemgår malolaktisk gæring og modner herefter sur Lie i tankene i 12-20 måneder inden de eventuelt klares, filtreres og/eller kulde stabiliseres forud for aftapningen på flaske. De økologiske principper blev så småt taget i brug i 2006 og siden har man ved pløjning og kraftige beskæringer efterstræbt så meget luft i vinmarkerne at de behandlingskrævende trusler såsom meldug og botrytis de fleste år stort set bliver elimineret. Der gødes efter behov og kun med organiske materialer og der hvor der ikke pløjes plantes der græs mellem rækkerne.
Data & fakta:
- Druesorter: Udelukkende Chardonnay. Som Jean-Pierre Grossot formulerer det: “Vi ville komme til at skamme os hvis vi forsøgte med Pinot Noir”.
- Praksis: En af de tidligste økologiske producenter i Chablis, både med hensyn til praksis og certifikat. Opgav at gennemføre økologien på grund af ekstreme vejrforhold i 2016. Fra 2019-høsten igen med økologisk certifikat, og nu dokumentation for, at der ikke er nogen “svinerier” i forbindelse med eventuel klaring og filtrering af vinene og derfor også vegan(sk).
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber (ikke hvert år) og svovl
- Manuel høst: Både manuel og maskinel afhængig af vinmarkernes eksponering og afstanden mellem vinstokkene.
- Tilplantet areal: 18 ha. hovedsagelig omkring landsbyen Fleys, men også omkring Chichée og Fontenay herunder interessante parceller på de 4 Premier Cru marker Mont de Milieu, Les Fourneaux, Fourchaume, Vaucoupins, samt på den sjældent udbudte Premier Cru Troëmes (Troesmes) ovre bag Etang de Beine, som de fleste andre producenter (helt lovligt) vælger at sælge som Premier Cru Beauroy.
- Årlig produktion: Omkring 80.000 flasker fordelt på 7 forskellige vine.
- Certifikater: Økologisk certificeret hos Ecocert førstegang i 2012. Dokumenterede tiltag omkring biodiversitet og bæredygtighed siden 2006.
- Relation: En del af Løgismose familien siden november 2021.
