Chablis - Jean-Marc Brocard

Chablis - Jean-Marc Brocard

Normalpris 219,00 kr
Udsalgspris 219,00 kr Normalpris
inkl. moms
Resultatet er en helt ren, dejlig sprød og frisk Chablis med fine noter af grønne æbler, pære og melon, der akkompagneres af lette bitter syrlige strejf af moden grape. Slank og liflig i munden med en fin frugt koncentration, som til sidst suppleres af de strejf af salt mineralitet, der gør Chablis til noget ganske særligt.
  • Tilgængelighed:
    På lager
  • SKU:
    N/A



  • Land:
    Frankrig
  • Region:
    Bourgogne
  • Distrikt:
    Chablis
  • Årgang:
    2021
  • Druer:
    Chardonnay
  • Alkohol:
    13.0%
  • Størrelse:
    75 cl
  • Dyrkningsmetode:
    Konventionel
Produktbeskrivelse

Domaine Brocard er en af de store spillere i Chablis, og dette er husets vigtigste vin forstået på den måde, at det er vinen flest vil opleve, og dermed vinen, som skal give forbrugerne mod på mere. For eksempel de fyldigere og lidt mere komplekse vine med Premier Cru eller Grand Cru-status.

Vinen er skabt på frugten fra en række af Brocards parceller langs vejen mellem Chablis og landsbyen Préhy, hvor jordbunden er rig på fine mineraler, og trods vekslende lag af kalksten og ler overalt indeholder så mange fossiler, at de mange steder kan ses på jordoverfladen.

Herfra høstes druerne maskinelt på få timer, når forskellige analyser dokumenterer, at det rette tidspunkt er indtruffet. Familien Brocard er varme fortalere for den maskinelle høst, og de mener, at hastigheden under høsten er en væsentlig kvalitetsparameter, og at maskinerne derfor er uundværlige. Samtidig er de nyeste og mest avancerede høstmaskiner ifølge Julien Brocard blevet så nænsomme overfor vinstokkene, at han kun har et skuldertræk til over for dem, der stadig romantiserer den manuelle høst.

Fremme i den moderne kælder fjernes blade og en del af stilkene, inden druerne presses i pneumatiske presser og gærer til vin i rustfrit stål uden tilsætning af fremmede gærstammer. Vinen modner "sur Lie" i samme ståltanke i 8 måneder, hvorefter den endelige vin sammenstikkes, filtreres og tappes på flaske.

Brocards Chablis er et sikkert valg i alle årgange, og denne 2021’er som det forstås ingen undtagelse. Lidt friskere, lidt mere energi, ja lidt mere typisk Chablis end de senere års solstrålehistorier.

Producent